De seks læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
”Pædagogiske mål:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.” (Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Børne- og Socialministeriet, 2018)
I vores pædagogiske læringsmiljø støtter og vejleder vi børnene, så de oplever at blive respekteret og anerkendt for den de er. Børnene får selv lov til at skabe en leg, hvor de voksne er med på sidelinjen og følger med i legen, hvor den voksne kan støtte, vejlede og evt. hjælpe med at udvikle legen.
Mennesker er flokdyr, og uden vi har sagt eller gjort noget, samles børnene automatisk sammen i rummene eller på legepladsen. Der opstår hurtigt et lille samfund, hvor børnene øver sig på at være sammen, skiftes til at bestemme eller blot følger med. Vi er alle forskellige, og der er automatisk nogle som vil bestemme med det samme og nogle som observerer og følger med. Vi støtter børnene, men vi fortæller/viser også, at andre godt må bestemme, at det kan gå på tur, så man dermed kan få de andre med i legen, som står og observerer.
Praksiseksempel
F.eks. i sandkassen, hvor der en dag bliver bagt mange kager. To børn står og tager sand op i en spand, mens en dreng står og kigger på, hvad de laver. Han står med en skovl i hånden, prøver at lægge sand op i spanden, men den som gør det råber højt NEJ og skubber drengen. Pædagogen kommer hen og spørger drengen, om han gerne vil være med, han nikker. Så finder pædagogen en skål og siger, at han kan stå her og lave kager. Han nikker og går straks i gang. Pigen nikker og fortsætter med at lave sin kage.
Praksiseksempel
Imens på legepladsen, græder en dreng. Pædagogen kigger, og Karl lægger oven på Johan, han prøver at hive noget ud af hånden på Karl. Pædagogen skynder sig derhen, og får Johan ned fra Karl. Hun sætter ord på det hun har set og spørger, hvem der havde skovlen? Mig siger Johan, pædagogen hjælper Johan med at sætte ord på, hvordan han kan få skovlen fra Karl og hvad Karl kan gøre - hente en anden skovl. Da Karl har gjort det, stiller han sig hen til Johan, og sammen graver de i sandkassen.
Pædagogen får sat ord på Johans følelser, når en anden tager noget fra ham og viser samtidig, hvad han kunne gøre i stedet for. Når pædagogen gør dette, vil Johan og Karl have handlemuligheder og der vil måske ikke være en konflikt næste gang over en skovl.
Pædagogen får også draget omsorg for dem begge ved at anerkende hver deres følelser og fortælle dem hvordan man kan lege sammen. Og det er det som vuggestuelivet i Solstrålen handler meget om, gentagelser i handlemuligheder og hvordan vi er sammen på. På den måde bliver børnenes erfaringsverden og deltagelsesmuligheder gradvis udvidet, i børnenes tempo.
Social udvikling
”Pædagogiske mål:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.” (Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Børne- og Socialministeriet, 2018)
Vi sørger for at give børnene trygge rammer, f.eks. ved at have primærvoksne og etablerede, genkendelige rutiner. Overskuelighed, genkendelighed og langsommelighed giver en god og tryg base for barnets sociale udvikling.
Børn skal føle sig velkomne, og have følelsen af at høre til i et fællesskab. Vi bruger tid på at modtage og aflevere barnet, og vi udsmykker Solstrålen med børnenes kunst, så de får et tilhørsforhold.
Vi møder børnene med tillid og respekt for deres forskellighed f.eks. ved at afstemme forventninger og forudsætte at barnet har gode motiver. Det er vores ansvar som voksne at støtte de børn, der har svært ved at indgå i de sociale relationer og være med i fællesskabet. f.eks. ved at anvise handlemuligheder i en leg eller etablere en lille legegruppe omkring barnet og være igangsættende og deltagende i fælles leg. Samtidig er det også vigtigt at anerkende at børnenes indbyrdes relationer kan være dybe- og at selv små vuggestuebørn kan etablere venskaber, som vi skal respektere. F.eks. ved at lade to gode venner sidde sammen øverst i børnebussen, eller tilgodese at de kommer med på samme tur.
Børnene fordyber sig i lege, i sig selv og hinanden med os på sidelinjen eller som aktive deltagere. En tilbagevendende leg er at lave mad i legekøkkenet. 3-4 børn dækker bord med al serviet og “serverer” al legemaden for hinanden. De laver siddepladser omkring bordet, småsludrer og går til og fra med madvarer, dukke mm og er længe fordybede i hinanden og i legen. De voksne holder sig på afstand og sørger for, at gruppen får fred til at udvikle deres leg. Således får to “brandmænd” anvist et andet hjørne til deres leg, der er lidt mere vild og højlydt. Senere på dagen er et par af de mindste børn i legekøkkenet. Den ene “hælder” vand fra vandhanen i en kop. Det andet barn observerer og kopierer. Et barn kommer hen og tilbyder den voksne en kop “kaffe”. Den voksne siger; ”ahh, er det kaffe til mig. Det var lige, hvad jeg trængte til. Tak for det” og “drikker” af koppen.
Ved højtlæsning, samtale, dramatisering, konfliktløsning opnår det enkelte barn forståelse for andre børn og voksnes reaktioner.
Barnet lærer de sociale spilleregler, f.eks. når vi til samling øver os i at lytte, mens Julia fortæller om en fugl hun fandt i haven, og i at blive siddende i rundkredsen, mens vi synger og snakker om dagens aktiviteter. Børnene får styrket fællesskabsfølelsen, når vi synger en sang, om de børn der er kommet, hvor hvert vers omhandler et af børnene- og når vi snakker om, hvem der ikke er kommet og hvor Peter var henne i går. Vi forsøger at styrke børnenes opmærksomhed på hinanden, så følelsen af at være en gruppe bliver dybere. Børnene øver sig i at skiftes til at vælge sange vi skal synge, og i at vente på tur, når samlingen er slut og børnene på skift må rejse sig og hænge deres pude på plads.
Vi understøtter børnenes empatiske evner, f.eks. ved at snakke om de følelser, der opstår i dem og de andre børn og være sproglige guider i legen. F.eks. at når Ole slår Per i hovedet med en skovl, så gør det ondt på Per, og han bliver ked af det. Eller ved at lade barnet finde en bamse til lille nystartede Elvira, der er ked af det, fordi hun savner sin mor og ikke kender os endnu. Over frokosten samtaler vi igen om episoder der har været i dagens løb, hvor nogen blev glade, sure eller kede af det- hvad der skete, hvorfor og hvordan det forløb. Vi hænger billeder op, der illustrerer forskellige sindsstemninger- og taler med børnene om, hvad billederne viser- og hvordan de selv har det.
Børnene indgår i praktiske samarbejdsopgaver, f.eks. trækker de ved fælles hjælp en stor luftmadras ud på græsset og skiftes til at puste den op med fodpumpen.
Som voksne sætter vi grænser for børnene og viser dem vejen - dels ved at være gode rollemodeller, lære dem at sætte grænser for sig selv og ved at anvise hvordan man begår sig. I deres lege har vi ansvaret for, at der er mulighed for relativt uforstyrret leg både hvad angår tid og fysiske rammer. At der andre gange er krav om deltagelse i en aktivitet, og at nogle børn skal guides ind i legefællesskabet.
Når vi siger nej tilstræber vi at anvise et alternativ- en handlemulighed for barnet af, hvad det gerne må i stedet for. Det er lettere at komme videre, når man ved hvad man skal og må.
Vi prøver at forudse situationer, der skaber de unødvendige konflikter- hvor det ikke giver mening at give børnene konflikter (og nederlag) - f.eks. placering i børnebus eller ved frokostbordet, hvor nogle kombinationer fungerer bedre end andre.
Vi anerkender, at andre konflikter kan virke dannende og f.eks. lære barnet om egne og andres grænser - og om at kunne sige til og fra. Når man kan sige til og fra, bevarer man styringen med sit liv- og det giver en bedre platform at udvikle sig fra. F.eks. ved at man som voksen inviterer til dialog/samtale hvor barnet opmuntres til at udtrykke sine behov eller bede om noget de ønsker. Eller ved at barnet opmuntres til at sige Stop! eller nej!, når nogen gør noget de ikke vil have.
Kommunikation og sprog
”Pædagogiske mål:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.” (Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Børne- og Socialministeriet, 2018)
Praksiseksempel
“Hvilken bog skal vi læse spørger pædagogen?” ”Kaj!” er der en der råber, han har set bogen ligge på bordet. ”Så gør vi det” siger pædagogen. Mens pædagogen læser, inddrager hun børnene i hvad der sker i bogen. For i bogen gemmer Kaj sig under dynen og er pludselig væk. Hans mor leder efter ham, pædagogen undrer sig højlydt –” hmm er der nogen, der har set Kaj?” Der er undrende blikke hos børnene, en viser med armene, at han er væk. Pædagogen læser –” Kaj siger tit tit!” ”Hov” er der en af børnene der siger! Pædagogen siger –” tit tit Kaj, hvor er du?” Børnene peger og råber, ”der er Kaj!” Pædagogen siger –” ja der er han. Han havde gemt sig under dynen. Er der mon nogen her, som har gemt sig under dynen derhjemme?”
Praksiseksempel
En pædagog samler nogle børn og siger –” nu skal I bare høre. Vi skal synge en sang, kan I huske den med en frø?” Børnene kigger og en hopper af glæde. ”Okay” siger pædagogen – ”vi skal ned og ligge på ryggen”. Børnene lægger sig ned, 1 står og kigger. Pædagogen begynder at synge –” jeg er en frø, jeg ligger stille, mens … Når det bliver morgen, så står jeg op”. Pædagogen viser med kroppen, at de skal op og stå, mens hun strækker sine arme op i luften. Sangen fortsætter – ”og jeg strækker mine arme … 2,3,4 hoppe hoppe hoppe hoppe hop”. Gentages 4 gange, mens den sidste bliver sunget langsomt og stille. Derefter fortsætter sangen. Børnene følger lystigt med og hopper af glæde. Når de skal ned og ligge igen, kan man se på deres ansigter, de ligger spændt og venter på, hvad der skal ske.
Det pædagogiske læringsmiljø understøtter, at alle børnene i Solstrålen udvikler sig og gør sig erfaringer med at bruge sproget- til at kunne forstå omverden, hinanden og sig selv.
Selv det helt spæde barn kommunikerer med omverden; med gråd, smil, lyde øjenkontakt og kropssprog. Senere kommer pludren der bliver mere og mere varieret, indtil lydene bliver til ord, der bliver til sætninger.
Gertrud på 10 måneder ligger på puslepuden. Pludrer lange lydkæder, som pædagogen besvarer med tilsvarende lyde. Gertrud kigger lidt og smiler, da hun genkender sin lyd. Gertrud svarer tilbage med endnu en lydkæde. Pædagogen smækker læberne op-i. Det laver en ny lyd. Gertrud forsøger at gøre lyden efter med sin mund. Lidt senere bliver Gertrud helt stille - hun kigger opmærksomt på en perlebi, der hænger ned fra loftet. Pædagogen følger hendes blik og siger;” Ja, der er en bi. Bzzzzzz.”
Vi er meget opmærksomme på, at sætte ord på hvad børnene føler, f.eks. hvis et barn græder, når det bliver afleveret - som er helt naturligt, sætter vi ord på den følelse -
Ej, øv ville du gerne have været sammen med mor i dag. Det kan jeg godt forstå, men kom og se hvem der er kommet i dag. Mor kommer igen og henter dig.
Praksiseksempel
Barnet siger en bil lyd – ”rønrøøøøn,” armene kører rundt og peger ud på vejen. ”Ja” siger pædagogen – ”har du set en bil ude på vejen?” Barnet nikker og peger ud på vejen. Armene kører rundt og barnet peger på sit hoved. ”Ja” siger pædagogen – ”du havde cykelhjelm på, da du cyklede med mor i vuggestuen.” ”JA!” siger barnet og smiler over hele hovedet.
Pædagogen sætter ord på barnets lyde og er anerkendende i barnets sprog. Barnets sprog er ikke forkert, og pædagogen retter ikke på barnets sprog, men sætter ord på, hvad barnet siger. Ved at man gentager sig, vil barnet tilegne sig lydene på ordene og barnet vil øve sig i og sige ordene. Der er også en øvelse i at vente på hinanden sprogmæssigt - barnet siger noget, pædagogen responderer på det. Barn-voksen-barn-voksen er en øvelse i og have en samtale/dialog sammen.
Vores hverdag er præget af, at vi kan kommunikere med hinanden - fortælle hvad er mit eller andres behov, og hvad man tænker på. Fra overleveringen om morgen, hvor personalet spørger forældrene, om der er noget, vi skal vide i forhold til deres barn. Det kan være, barnet har en oplevelse, som fylder rigtig meget for barnet. Med viden om oplevelsen, kan vi sætte ord på - hvis barnet ikke selv kan det - og dermed vil barnet lære at sætte ord på, hvad der fylder af tanker og følelser hos barnet. Oftest til spisning, snakker vi om, hvad der rører sig hos børnene, så de kan blive opmærksomme på hinanden. Hvis der er nogen som har oplevet noget lignende, giver det et samspil mellem børnene, hvor de kan relatere til hinanden og bruge sproget til at komme tættere på hinanden.
Når der opstår konflikter mellem børnene, er det oftest kroppen, de bruger - skubber, bider m.m. Her går vi ind i konflikten og bruger sproget til at hjælpe børnene, sætte ord på følelsen og hjælper børnene godt ud af konflikten.
Sproget er med til at give børnene handlemuligheder til at forstå deres og andres reaktioner, og de får erfaringer med at bruge sproget til at gebærde sig i den store verden.
Krop, sanser og bevægelse
”Pædagogiske mål:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse”. (Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Børne- og Socialministeriet, 2018)
Dagen igennem er kroppen i gang - på et utal af forskellige måder, i ro og i bevægelse.
Nogle børn har fuld fart på, mens andre er mere magelige. Nogle børn udfordrer sig konstant, klatrer hellere ud gennem vinduet af legehuset end at bruge døren, mens andre er tilbageholdende og skal have lidt opmuntring, før de begiver sig på samme tur. Vores opgave er at motivere børnene til at bruge kroppen på varierede måder. F.eks. sætte god musik på anlægget, der kan danses til. Synge sanglege, der stiller krav til bestemte bevægelser med kroppen. Spille stille klassisk musik inden sovetid, der animerer til, at man slapper af i kroppen og “synker ind” i sig selv. Vi kan inspirere børnene til at bruge kroppen ved at tage på tur til park og skov, hvor hele flokken løber over stok og sten, i nedfaldne blade eller højt græs- og have et fælles mål om at nå ned til æbletræerne, “troldens” hytte eller indhegningen med køer. På legepladsen kan de voksne igangsætte lege som fangeleg, løbeleg og gemmeleg, der også stiller forskellige krav til bevægelse. Ujævnt terræn, balancegang, gyngeture, rutcheture og gang med bare tæer giver andre oplevelser. Vi kan tage udgangspunkt i børnenes interesser og de lege de initierer selv- f.eks. er der interesse for brandbiler. De voksne etablerer en leg, hvor man skal klatre op på en stor legetøjskasse (brandbilen). Det kræver lidt behændighed at komme op og sidde fem på række af den. Et barn kravler ned i legetøjskassen og sidder således inde i brandbilen. Brandmændene råber ba-buh ba-buh, mens brandbilen suser afsted. så hopper alle brandmænd ned og løber afsted mod “ildebranden” i baghaven. Når branden er slukket med brandsprøjterne vender brandmændene retur og klatrer op på brandbilen igen. Herfra bliver der spist sandmad som nogle andre børn serverer, inden næste udrykning.
Finmotorisk tilbyder vi aktiviteter som at sætte perler på snor, tegne, klippe, male med pensel etc.
Sanserne stimuleres, når vi arbejder med forskellige legematerialer (ris, kartoffelmel, sand og vand) eller ved at lade barnet røre ved maden. Vi mærker på forskelligt underlag, og snakker om koldt og varmt, glat og ru etc. Vestibulær sansen får en snurrerundt -tur i æggestolen, eller en behagelig gyngetur i hængekøjen.
For nogen er det en udfordring at sidde stille ved bordet, mens vi spiser- og øvelsen kan her være at øge den tid barnet kan sidde ved bordet eller øve hvor langt pædagogen kan sætte sig fra barnet. Nogle gange er det måske grounding-øvelser (hoppe eller tumleleg) inden vi sætter os, der er tricket til at lære at sidde med lidt længere. Andre gange er en kuglepude det der hjælper bedst.
Vi øver kropskendskab gennem sange “oppe på mit øre, er der et rasleæg”,”øre, næse, sut”, eller ved at snakke om; Hvor er din mund? Ved at tegne og snakke om mennesketegninger. Øve sig i at tage tøj af og på selv. Snakke om kroppens funktioner:” Kan du strække benet!” eller “har du lavet noget i bleen?”
Risikovillighed:
Barnet skal have mulighed for at tilegne sig erfaringer med kroppens muligheder og begrænsninger.
Det er vigtigt, at vi som voksne giver børnene lov til at eksperimentere med deres krop. Når lille Mille f.eks. falder af motorcyklen, kan det godt være, hun slår sig og får en bule, men hun lærer samtidig: noget socialt i at hun bliver trøstet og pustet på, og hvis det er mindre slemt at hun kan mestre det selv, selv kan komme op, rejse motorcyklen og køre videre. Hun lærer at afstemme sin fart og få fornemmelsen af, hvad hun kan med sin krop. Hun lærer at justere hvor lidt/hvor meget kraft der skal til for at komme frem, og hvor hun er i forhold til de andre børn og forhindringer på legepladsen. Endvidere træner hun sine faldreflekser, som hun skal bruge til at afbøde fald resten af sit liv.
Børn der holdes inden for lodlinjen og ikke får lov til at udfordre sig bliver hæmmede i deres motorik og vil da også senere være mindre tilbøjelige til at afprøve og udfordre deres krop.
Selvom barnet endnu ikke har den fuldt udviklede motorik til at suse afsted på motorcyklen er det vigtigt, vi giver det chancen for at prøve. Ellers ville det svare til, at vi på det sproglige område konkluderede; “Jeg kan høre du ikke kan sige Knud rigtigt, så du må hellere lade være med at forsøge” eller at vi sagde; “jeg kan se, du ikke kan spise uden at spilde, så jeg må hellere made dig”. I stedet er det vores opgave at sørge for at rammen omkring opgaven er forsvarlig, så faldet fra motorcyklen ikke bliver alvorligt. Hvis Milles balance endnu er umoden, så bare det at komme op på den er en udfordring- skal motorcyklen måske stå i sandet, hvor den ikke vælter så let og hvorfra det ikke gør så ondt at falde. Når Milles balance bliver rigtig god, skal hun udfordres mere og øve sig i at køre blandt en flok af børn eller give den gas med farten ned af rampen på legepladsen.
Praksiseksempel
De voksne laver en forhindringsbane, hvor børnene går balancegang på stolesæder, kravler
hen over et bord og fra siddende hopper ned på en madras. Efter de første runder gradueres sværhedsgraden. Afstanden mellem stolene øges, de skal nu gå på bordet og springe fra stående og ned på madrassen. Sværhedsgraden tilpasses barnet, så nogle børn måske slutter af med at lave kolbøtter på madrassen, mens andre nøjes med at hoppe.
En anden aktivitet er at hoppe på springmadrassen ude på græsset. Børnene hopper rundt på den, løber og lader sig falde ned på numsen. Børnene tumler og muler også hinanden lidt, og får styrket deres kropsfornemmelse gennem tryk og træk og vægten fra de andre børn- og fra den voksne der laver klap og tryk på deres krop, og bagefter ruller dem hen af madrassen, Da aktiviteten bliver ensformig, ændres præmissen, så springmadrassen placeres på en bakke, Her eksperimenterer børnene længe med at kravle op- og så rulle, rutche, løbe ned igen.
Led sansen stimuleres, når børnene kæmper med at hive/trække den tunge madras på plads inde i skuret igen.
Kultur, æstetik og fællesskab
”Pædagogiske mål:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn får forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier”. (Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Børne- og Socialministeriet, 2018)
I Solstrålen elsker vi højtiderne, der går hånd i hånd året rundt, så vi næsten altid er i gang med at fejre en højtid eller årstid. Julesæsonen starter som regel allerede i slutoktober med fællesmaling af metervis af gavepapir. Der produceres julegaver og pynt, smages på risengrød og danses om juletræ. I skunkrummet bor den frække nisse der hver dag vækkes med banken på lågen og kommer ud og fortæller om nye unoder. Hver dag får et barn lov til at åbne en nissepose med et stk. julepynt til juletræet og en pose godter der skal deles ud til de andre børn, en til hver. Vi dramatiserer og synger om nissen på loftet, og pynter, glimrer og smager på alt, der har med julen at gøre. December måned rundes af med julefrokost med højtbelagte madder og en tur til julegudstjeneste i Stege Kirke.
Når vi indimellem har børn i Solstrålen med en anden kulturel baggrund, forsøger vi at forstå og anerkende, at barnet kommer med et andet værdisæt og andre normer. Det kan være hensyntagen til, at der er ting barnet ikke må spise eller deltage i. F.eks. havde vi en overgang et muslimsk barn. Her var det vigtigt, at de fade barnet fik mad fra ikke indeholdt svinekød. Et andet barn var tresprogligt og havde svært ved at forstå dansk, her lærte vi de mest basale ord af barnets primære sprog- som vi kunne understøtte de danske gloser med.
Vi har haft adoptivbørn, hvor vi har indkøbt dukker af samme etnicitet som barnet. Børn af Jehovas Vidner, hvor vi har respekteret at barnet skulle ekskluderes af nogle aktiviteter (som jul og fødselsdag), og forsøgt at finde de løsninger med mindst omkostning for barnet. Et barn med en fransk forælder kan give anledning til at vi laver en fransk maddag med fransk oppyntning og musik. Og så videre. Vigtigt er det at få spurgt ind til og respekteret de forskellige kulturer, og overveje hvordan vi som institution kan bringe de to verdener sammen.
Vi lytter til forskellige musikgenrer, alt fra børnesange, klassisk, jazz til hits som børnene (eller forældrene) fortæller, børnene kan lide at lytte eller danse til. Baby Shark, Safri Duo og Kim Larsen har været på ønskelisten. Vi spiller små simple dramatiseringer f.eks. kommer Påskehønen Henriette hvert forår og pipper og gokker og fortæller om alle sine tabte æg.
Vi har haft besøg af et børneteater og haft musik og rytmik-forløb med en musikpædagog.
Natur, udeliv og science
”Pædagogiske mål:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. ” (Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Børne- og Socialministeriet, 2018).
Praksiseksempel
Pædagogen tipper en træstamme og kigger under den. Nogle børn følger nysgerrigt med i, hvad der sker. ”Der” siger pædagogen og peger på bænkebideren. ”Se her kan bænkebiderne godt lide at være, der er dejlig fugtigt og mørkt - det kan de godt li!” Børnene kigger og peger –” se en edderkop” er der en der siger!” Ja” siger pædagogen og kigger. ”Der er sørme en edderkop. Gad vide hvad den laver?” ”Hmm, mad” er der et barn der siger. ”Ja det kan da godt være edderkoppen er ude og finde mad.”
Praksiseksempel
Dagen efter går Karl hen til en træstamme og prøver at den tippe den - det lykkes og han råber “KOM OG SE - edderkop”. Pædagogen kommer hen samtidig med nogle andre børn og kigger. Karl siger -” se, en edderkop”. “Ja der er en edderkop - det kan være den har sovet der måske!” “Ja”, siger Karl og kigger videre. Et andet barn siger - “SE!” Pædagogen kigger - “ja, der er også bænkebidere, kan I huske vi så nogle i går? Hov, og der kommer der bitte små bænkebidere, der er både store og små”. “Ja”, siger Karl og prøver at ae dem. Pædagogen siger -” ja, de er meget søde, men jeg tror det er svært at ae dem. Man skal kigge på dem”. Alle kigger og følger dem rundt under træstammen indtil de er væk! Så løber børneflokken hen til en anden træstamme og starter påny med at kigge, hvad der ligger under den.
Det er sommer, og det er dejligt varmt. I en børnegruppe vil de begynde på et vandtema, hvor de skal ud med fiskenet og se om de kan fange fisk. Først læser de en bog hjemmefra med Peter Pedal som skal ud og fiske, men som falder i vandet og desværre ikke fanger nogen fisk. Børnene følger nysgerrigt med i fortællingen og bliver inddraget –” se her kommer Peter Pedal, han skal ud og fiske” – ”pas på” er der et barn der råber. ”Ja” siger pædagogen, ”man skal passe på når man er ude ved vandet.”
Efter et par ganges læsning går turen til vandet - spande og fiskenet er pakket, samt madpakkerne. Børnene peger ivrigt – ”SE! ”råber de. ”Ja der er vandet” siger pædagogen. Alle børn får deres sko af og et fiskenet hver. Pædagogen går ud i vandet og viser med fiskenettet hvad børnene skal gøre. Nogle børn går straks i gang og får meget sand i nettet. De kigger spændt ned i vandet, en kigger op på pædagogen – ”hvor er fisken?” ”Hmm” siger pædagogen,” vi må kigge godt efter i vandet.” Lige pludselig kan pædagogen se en vandmand komme forbi. ”Se der alle sammen” og peger. ”Der er en vandmand, er der en der kan komme med en spand?” En dreng kommer med en spand og pædagogen får vandmanden op i fiskenettet og ned i spanden. Alle går ind på sandet, så alle kan se. Børnene sætter sig på hug og kigger på vandmanden. Pædagogen tager vandmanden op i hånden og fortæller om den. Børnene peger og nogle prøver og mærke på den. Da alle har kigget og følt på den, kommer den ud i vandet igen. ”Hej hej” siger pædagogen og vinker til den. Børnene gør det samme og begynder at gå rundt i vandet.
I naturen er der plads til store armbevægelser og højt tempo. I Solstrålen bruger vi meget uderummet- vores legeplads, byen og naturen rundt om os. På legepladsen kan børnene lege i legehuset, rutche ned af bakken om vinteren eller løbe ned om sommeren. Cykle stærkt på asfalten, spille bold, lege fangeleg, gemmeleg m.m. På andre legepladser bliver der gynget, gå på træstubbe, gemme sig bag et legehus m.m. Børnene gør sig erfaringer med deres krop og sanser hvad man kan lege og gøre på legepladser.
På græs engen kan de få lov til at løbe meget hurtigt, gå sammen med en ven i hånden, ligge sig ned i det høje græs og forsvinde, finde en mælkebøtte, puste og se hvad der sker.
I skoven kan man lege aber ved at hænge sig i armene på en gren, se en myretue, forskellige slags snegle m.m.
Vi giver børnene kendskab til naturen og at de skal passe på den. Hvis vi finder en snegl, tager vi den op og undersøger den. Men når vi er færdige med at kigge på sneglen, kommer den hen hvor vi fandt den, ligeledes med andre dyr. Når vi kigger på træerne og blomsterne, kan vi kigge og dufte til dem, men ikke plukke dem. For træerne har brug for deres blade og bierne skal bruge blomsterne til at lave honning.
Oppe i luften kan vi se og mærke solen skinne og at den varmer os. Nogle gange kan vi se en hvid rund plet på himlen, det er månen som skinner om natten når vi sover. Fuglene flyver rundt og finder mad- de kan godt lide og spise fluer, myg. Kigger op i træerne for at se om vi kan se deres reder, hvor deres fugleunger venter på de kommer hjem med mad.
Årstiderne går sin gang- vinter, forår, sommer og efterår. Varme fra solen, kulde fra skyerne, blomsterne der blomster eller visner, blade der er grønne eller bliver gule og falder ned til jorden.
Børnene får en fornemmelse af årets gang ved, at vi inviterer børnene med ud i det fri og viser dem hvad naturen kan bruges til. Hvad kan man spise, og hvad skal man ikke spise. Vi bruger naturen til fortælling- en trold bor inde i skoven, træstammer man kan sidde på, bliver til en bus, vi samler materialer fra skovbunden, som vi tager med hjem og laver noget kreativt ud af. F.eks. laver vi vores eget træ af pinde som en træstamme og maler en trækrone.
Vi følger årets gang og ser, der kommer blade på træerne, og de første blomster skyder. Senere er trækronerne så tætte, at vi ikke kan se solen og himlen gennem grenene. Og når det bliver efterår, skifter bladene farver og falder af. Vi samler dynger af blade og kaster dem op i luften. Når det bliver vinter, er træerne nøgne- hvis vi er heldige, falder den første sne...
Alle sanser bliver brugt- lytte, føle, smage, dufte. Kroppen får erfaringer med at gebærde sig i naturen og sanserne bliver fyldt op af indtryk som vi bearbejder når vi kommer hjem. Skaber dialog med børnene om hvorfor. Hvorfor smider træerne deres blade eller hvorfor har nogle snegle huse og andre ikke? Vi og børnene undrer os sammen, og vi bliver alle sammen altid klogere på vores natur.