Rammer og indhold

1.jpg

I vores 2 børnegrupper er det vigtigt, at vi får skabt trygge rammer, så barnet får ro til at kunne udvikle sig og lære. Alle børn har en unik fortælling hver for sig, og det er vigtigt for os at de bliver anerkendt, for den de er. 
En forælder kommer ind i Solstrålen og skal aflevere sit barn. “Godmorgen” siger pædagogen og kommer dem i møde. “Har I haft en god morgen eller weekend?”
Denne start på dagen møder forældre og børn i Solstrålen, da vi gerne vil vide, hvordan barnet har haft det, så vi mere kan forstå og imødekomme barnets oplevelser og følelser, når barnet kommer i tanke om noget, som har været af betydning. Barnet vil blive mødt af en voksen, som giver oplevelsen betydning for barnet og vil indgå i et anerkendende miljø, hvor barnet vil føle sig set og hørt. Hvis nogen har brug for en krammer, får de det. Hvis nogen har brug for en kildetur, får man det. Ved at vi giver børnene nærvær, omsorg og tryghed, vil børnene føle sig trygge til at lære og udvikle sig med hjælp og støtte fra os.

6.jpg

I vores hverdag skal vi skabe rammer for, at børnene kan lære at indgå i relationer med andre børn og samtidig lære de sociale spilleregler.
Vi er bag ved barnet/børnegruppen, og når der er behov for, at en voksen guider i, hvordan man kan komme ud af en situation, er vi der. F.eks. på legepladsen - Johan har fået øje på Kaj, som kører rundt på en motorcykel. Han vil rigtig gerne også køre rundt på en. Men der er ikke nogen ledig. I mellemtiden er Kaj stoppet og kigger på en lastbil ude foran hegnet. Så Johan går hen og river Kaj i ærmet, han vil gerne have ham ned af motorcyklen, så han kan køre. Men Johan råber højt “NEJ!”, og prøver at skubbe Kaj væk. En voksen kommer hen og sætter sig på hug. Hun har fulgt med i, hvad der foregik. Hun siger roligt til Johan, at hun godt kan forstå, at han gerne vil køre på motorcyklen. Men Johan sidder jo på den, så den kan han ikke kører på. Sammen finder de en anden motorcykel i skuret, så Kaj kan køre sammen med Johan. 
Det med at vente er meget svært for vuggestuebørn, især for de mindste Putlinger! for de har en følelse af, at det skal være NU og ikke om 5 min. eller at det altså er MIG NU og ikke de andre. F.eks. når Putlingerne skal spise middagsmad. Her råber alle på mad og maden skal komme nu! Børnene sidder ved to borde og der er en tallerken pr. bord. Følelserne er meget i spil nu, for som sagt er det i alles verden lige hos dem, tallerken skal starte. Og når den så ikke bliver serveret først for barnet, bryder verden sammen, og der bliver råbt højt, at nu er man altså utilfreds. Her lærer vi børnene, at det er okay at føle sådan, men man skal stadig lige vente på, det bliver ens tur. Og når vi anerkender barnets følelser, bliver barnet mere roligt og kan næsten vente på maden.

1.jpg

Om eftermiddagen får alle børn tilbudt mad efter deres lur. En pædagog henvender sig til Karl og siger, at nu er der plads i køkkenet. Karl siger, han ikke er sulten og leger videre med brandbilen. Pædagogen ser, at Karl kigger rundt på de andre børn og går lidt væk med brandbilen. 5 min efter der er blevet spurgt, går pædagogen hen til Karl igen og spørger, om han ikke er sulten? Fortsætter og siger, at brandbilen kan stå oppe på køkkenbordet, mens han spiser, så han kan holde øje med den? “JA” siger han, og kommer med ud. Under hele måltidet holder han øje med brandbilen. 
Eksemplet viser, at pædagogen har formået at se Karls perspektiv. Pædagogen vil gerne have Karl ud i køkkenet, for at få dækket hans basale behov; mad og drikke og kunne lige så godt sige: det skal du! Men hun imødekommer Karl og giver ham mulighed for at se, hvilken handlemulighed han har for at få dækket sine basale behov og samtidig holde fast i brandbilen. Han indgår så småt i det store demokrati. Det spæde stik til at handle som et demokratisk menneske.

a.jpg

På vores to stuer har vi små rum, som giver anledning til leg. F.eks. læsehjørne, køkken, boldbassin, biler osv. Vi evaluerer løbende i vores grupper alt efter hvilken børnegruppe vi har, hvad der optager dem lige nu at lege eller hvad vi synes, der er et behov for. Vi prøver så vidt muligt at følge børnene i deres leg, støtte dem og udvikle legen og samtidig inddrage andre børn i legen. Hos Putligerne kopierer de meget hinanden, f.eks. hvis der er en, der står og leger han tager vand i en kop, kommer der en hen og gør det samme. Eller hvis der er en som leger med traktor, kommer der ligeledes et barn med et køretøj eller meget insisterende vil lege lige med den traktor som barnet leger med. Hos Badutlingerne udvikles legen. De kigger stadig meget efter hinanden og leger ofte parallellege. Af og til udvikles legene til små rollelege, der initieres og udvikles af børnene selv. 


Praksiseksempel

En favoritleg hos Badutlingerne er at lege læge leg. Det er en selvbestaltet leg- den leges mange gange hen over ugerne, og børnene leger og finder selv på uden voksenindblanding. På skift er børnene “syge” og lægger sig på den blå måne- eller ved megen sygdom også i en rød trækvogn. Patienten ligger helt stille, mens de andre børn agerer sygeplejerske og læge og behandler med alt fra nussen i håret, navlepillen, fodmassage, tæpper, medicin, plaster, SAV og grydelapper fordelt ud på patientens ben. Når behandlingen har varet længe nok- springer barnet frejdigt op, og en ny patient kan indtage pladsen. Næsten alle Badutlinger er aktører i denne leg, og de er gode til at afkode hinanden.


Børnene får rum til at øve sig i at komme ind, deltage og blive bedre til at lege og samtidig lære at kode de sociale spilleregler der gælder. Det med at vente på hinanden, kode de andres følelser -”hvorfor bliver han sur, når jeg tager det ud af hans hånd, det var jo min” eller “hvorfor må jeg ikke skubbe, nu hvor han har taget min dukke? Den legede jeg jo med”.

Legene er et erfaringsrum for børnene, og i Solstrålen giver vi børnene mulighed for selv og med hjælp fra os at komme ind i en leg eller starte en leg. Vi følger børnenes initiativer til leg og bygger videre på den, er i baggrunden og observerer relationerne mellem børnene. Om der er børn, der har behov for hjælp til at komme ind i legen, udvide legen m.m.

a.jpg

Praksiseksempel 

Børnene løber derudaf på en græsmark. Lige pludselig falder Kaj! “Åh nej”, siger pædagogen. “Er der mon nogen som kan hjælpe Kaj?” “Ja” råber 2 børn i kor, og løber hen til Kaj. Sammen får de Kaj op og de fortsætter alle 3, hånd i hånd. 


Praksiseksempel 

De små børn elsker og være på tur, især når de kommer ned på græsset og kan løbe alle vegne. Pædagogen stopper op og spørger, om der er nogen, der har set Lise? Alba kigger rundt, rækker armene ud og signalerer; ved ikke. “Hmm, kan du hjælpe med at lede”, spørger pædagogen. Nogle andre børn kommer hen, pædagogen spørger, om de vil være med til at lede? De nikker og de går alle med. Pædagogen kalder, “Lise, hvor er du?” Nogle børn prøver at sige det samme-” Lise, Lise hvor du?” Pædagogen kigger bag en busk-” kom alle sammen” siger pædagogen. Børnene kommer hen og kigger, de peger og griner højt! “Ja der er Lise, hun gemte sig bag busken”, siger pædagogen. 


I begge grupper holder vi morgensamling, hvor vi synger om, hvem der er kommet af børn og voksne. På skift vælger børnene hvilke sange, der skal synges. Der bliver skabt en dialog med børnene om, hvad børnene skal lave, samt om der er nogen børn som ikke er kommet i dag. Til fødselsdag bliver barnet centrum for morgensamlingen, vi råber hurra og synger fødselsdagssang og barnet vælger også en sang, vi skal synge. Nogle børn overrækker gave og kort, som alle har været med til at tegne. 

Der bliver skabt plads til, at børnene både selv og med lidt hjælp fra de voksne kan danne relationer gennem leg og aktiviteter.


Praksiseksempel

Kaj har fundet en pind- sprøjter med vand på en pædagog. “Ej” siger pædagogen, “jeg bliver helt våd”. Kaj siger,” min farfar er brandmand”. ”Nej hvor sejt” siger pædagogen! Albert kommer hen med en pind.” Kaj siger, der er ildebrand derovre. Skynd dig at slukke ildebranden, du kan tage Albert med” siger pædagogen. “Kom Albert “siger Kaj, han tager sin løbecykel og cykler hen og sprøjter med vand. Albert følger med. 


Kaj har derhjemme set brandmand Sam, og hans farfar er brandmand. På hans eget initiativ, leger han brandmand i vuggestuen. Pædagogen prøver at inddrage nogle af børnene, så de kan danne relationer sammen. Nu er det alle børnene, der render rundt og slukker ildebrande, nogle mere end andre. Det har skabt et fællesskab i gruppen, hvor alle ser hinanden og ved hjælp af pædagogen bliver legen så småt udvidet.

d.jpg

Det pædagogiske læringsmiljø etableres henover hele dagen i leg, planlagte voksenstyrede aktiviteter, spontant, i børneinitierede aktiviteter og gennem de daglige rutiner. Personalet kan med indretning, opdeling af børnegrupperne, rammesætning og planlægning af aktiviteter og rutiner skabe et læringsmiljø for børnene, der starter i det øjeblik de træder ind af døren om morgenen og varer til de forlader institutionen igen om eftermiddagen. Det pædagogiske personale observerer og reflekterer løbende over de læringsmiljøer, Solstrålen rummer.

Leg:

Det pædagogiske personale kan støtte barnets leg ved at etablere f.eks. et køkkenmiljø med komfur, håndvask, borde, stole, legemad og service. Den voksne kan demonstrere hvordan kagen bages i ovnen eller hvordan der hældes vand i og drikkes af koppen. Den voksne kan sætte ord på og sige “åh, jeg er tørstig. Vil du lave en kop kaffe til mig?” og give børnene redskaber til hvordan de kan udvikle legen. Når barnets lege-evner udvikles, kan det selv 

lave mad i ovnen, dække bord og have de andre børn som deltagere i legen. 

I legen opbygger barnet relationer og træner den sociale forståelse. 



Planlagte voksenstyrede aktiviteter:

I Solstrålen foregår de fleste voksenstyrede aktiviteter i tidsrummet 9-11, hvor børnene som regel er i deres aldersopdelte grupper. Resten af dagen etableres også voksenstyrede mindre aktiviteter, som børnene kan deltage i af lyst og interesse - og gå til og fra.

 En planlagt voksenstyret aktivitet er dialogisk læsning. Aktiviteten er en øvelse i at kunne sidde på en pude og lytte og deltage i en historie. Her øves at sidde, så alle kan se, at lytte til det hinanden siger, nogle gange vente på tur med selv at fortælle eller få lov til at bruge rekvisitterne til historien og øve sig i sproglige elementer som ordforråd, fortælling og genfortælling.

En anden voksenstyret aktivitet er maling af fastelavnsmasker. Børnene vælger hvilken maske, de vil male og med hvilke farver. Der snakkes om, hvad masken forestiller; en løve! og hvad barnet forbinder med løven. Malingen af masken giver barnet mulighed for at lære om farver og blanding af farver, konsistens og øve håndkoordination, når pensel, rulle eller hånd fordeler malingen rundt på masken. Bagefter hænges masken til tørre, og senere på dagen snakker vi om, hvem der har malet hvilken maske? Når masken er tør, kan barnet prøve masken på, og være “væk” og komme frem igen- og det kan være udgangspunkt for at tale mere om løven; hvad mon den siger? og synge “kan du gætte hvem jeg er”

 I ydertidspunkterne på dagen etablerer de voksne aktiviteter som at male med kridt på legepladsen, puslespil eller faldskærmsleg.

Spontant:

Der opstår et spontant læringsmiljø omkring en pludselig fascination af fundet af en edderkop, der har bygget sit spind i vinduet. Børnene samler sig omkring edderkoppen, den kravler fra hånd til hånd- vi tæller dens ben, kigger om den har fanget noget i sit fine spind og sætter den til sidst ud på sålbænken- så den kan kravle op af muren igen.

Børneinitierede aktiviteter: 

Lege som børnene selv igangsætter, og hvor rammerne ikke er sat af den voksne.

Aktiviteter der laves alene eller hvor de andre børn eller voksne inviteres med.

To børn vender et skummodul på hovedet og bruger det som båd, de gynger på skummodulet og skiftes til at trække det hen over gulvet. En gang imellem falder de af og bliver “våde”. De løber hen til den voksne og forklarer, at de er helt våde. Den voksne tager en “usynlig” hårtørrer og tørrer børnene med.

De daglige rutiner:

Genkendelige rutiner er en uundværlig del af hverdagen - det giver tryghed med faste holdepunkter i hverdagen. For de helt små Solstråler kan der etableres et læringsmiljø omkring at blive afleveret om morgenen- lære at vinke farvel og bagefter finde på noget eller nogen at lege med.

Senere er der genkendelige rutiner omkring skiftning, håndvask, måltider og putning.

Når børnene får skiftet ble, deltager de i det omfang de kan med på- og afklædning, hive bleen af, putte den i skraldespanden, gå på wc, finde en ny ble, håndvask etc. God øvelse af motorisk planlægning, “renlighed” og selvhjulpenhed. 

Ved måltiderne hjælper børnene med borddækning, en øvelse for de mindste i at kunne navigere rundt mellem bordene og lære, hvad de andre børn hedder, for de ældre at kende og benævne farverne på de andre børns kopper/tallerkener, og for børnene ved bordene at lære at vente, mens der deles ud- og lære at udskyde deres behov for mad til efter borddækning og måltidssang. Ved frokosten vælger børnene mad fra fade og skåle med forskelligt pålæg og grønt.

4.jpg

For at samarbejdet fra begyndelsen skal blive så godt så muligt, har vi valgt, at familierne kommer på 1-2 forbesøg, hvor vi afstemmer forventninger og præsenterer os for hinanden. Hvad er det, vi som institution kan tilbyde, hvem er vi og hvad er vores værdisæt? I dialogen med forældrene får vi indtryk af, hvem de er- og om der er særlige hensyn eller behov i forhold til deres barn/familie. Vi får skabt den første kontakt, der har til formål at danne grobund for en god relation med gensidig tillid og respekt. 

Forældrene får en pjece med information om Solstrålen og oplyst, hvor de kan søge mere viden om os på Facebook og hjemmeside.

 Når barnet starter i Solstrålen, sørger en primærvoksen for indkøringen af både barn og forældre, herunder at formidle hvordan barnets dage i Solstrålen har været i forhold til f.eks. trivsel, humør, spisning og søvn, samt indhentning af information om, hvordan resten af barnets dag/nat derhjemme har været.

 Når vi spørger ind til barnets liv derhjemme, er det for at skabe en sammenhæng mellem hjem og institution- det giver os en forståelse for, at barnet kan være træt eller sulten eller kan have behov for lidt ekstra omsorg. Ligeledes kan det være et nyttigt udgangspunkt for os at vide i dialogen med det lille barn (der ikke har så meget sprog selv endnu) - at barnet eksempelvis har været i Zoo Have, besøgt mormor eller set en stor hund på vej til Solstrålen.

 Når barnet har gået i Solstrålen ca. 3 mdr. tilbydes en forældresamtale, hvor forældrene fortæller om deres oplevelser i forhold til opstarten, herunder hvordan de oplever deres barns trivsel, og om der er undren eller spørgsmål til praksis i Solstrålen. Vi fortæller, hvordan vi oplever barnet og dets trivsel. Vi snakker om, hvordan de kan understøtte barnets udvikling derhjemme - f.eks. sproget, hvor forældrene kan læse med deres barn, synge de samme sange, barnet kender fra Solstrålen og opfordre til dialog om hvad barnet har lavet i vuggestuen m.m. Der kan også være et fælles fokus på selvhjulpenhed, hvor vi afstemmer hvad barnet formår og hvad der forventes hjemme og her. Men forældrene kan altid komme til os, hvis de har en undren omkring barnet, hvad vi laver ovs. Vi skaber en god dialog enten ved afhentning eller en samtale.  

b.jpg

Ved opstart i Solstrålen, indleder vi et tæt samarbejde med forældrene omkring barnets hverdag i hjemmet og i Solstrålen. Hvis et barn er social udsat, vil vi fra starten af have fokus på, hvordan vi kan hjælpe barnet bedst muligt.  
Vi respekterer forskellige kulturer, vi er en kristen vuggestue og fejrer højtider gennem året - påske, jul m.m. Vi vil inddrage barnet så meget som det er muligt, men samtidig respektere forældrenes valg i hvor meget barnet kan deltage. 
Hvis der er et barn, som har særlige udfordringer, f.eks. sprog, relationer, vil vi skabe rammer for at vi kan arbejde med barnets udfordringer i en mindre gruppe. 
Hvis vi har en bekymring og vi har brug for mere viden fra andre fagpersoner, har vi et godt samarbejde med talepædagog, sundhedsplejerske, PPR m.m.

3.jpg

Badutlingerne arbejder med selvhjulpenhed, sociale spilleregler, leg og fordybelse for at forberede dem til børnehavelivet. F.eks. øver vi selvstændigheden i at kunne tage overtøj af og på selv, hjælper med at sætte ord og handling bag når barnet gerne vil indgå i en leg eller støtter børnene i at kunne sige til og fra overfor de andre børn.
Vi besøger børnehaverne i lokalområdet, så børnene oplever sammenhæng mellem Solstråle og børnehave. Børnene kan indtage de fysiske rammer og møde de voksne fra børnehaven sammen med en flok Solstråle børn og voksne, de er trygge ved. Samtidig får de en forståelse af, hvad en børnehave er. 
I børnehaven finder vi måske barnets nye garderobeplads, vi kigger ind i køleskabet hvor madkassen skal stå, afprøver de små toiletter og indtager den store legeplads. Vi hilser også på børnehavebørn, vi kender fra deres tid i Solstrålen. 
Inden barnet starter i børnehave, har vi udfyldt overleveringspapirer til børnehaven, der beskriver barnet og dets udvikling. 
Når barnet stopper i Solstrålen, får barnet en madkasse, der kan tages med i børnehave.

5.jpg

Solstrålen er beliggende, så vi har gavn af både natur og kultur. Vi tager på ture til skov og strand, besøger det gl. voldanlæg, Stege skov eller parken ved Rødkilde Højskole.
Vi bruger biblioteket, kirken og de lokale erhvervsdrivende. F.eks. deltog vi i åbningen af et lille tivoli ved Møns Samlermuseum, ligesom vi hvert år er på nisseudstilling på et revisionskontor. Vi benytter os af de muligheder vi kender til bl.a. gennem tidligere og nuværende forældre. Bl.a. ko-besøg på bondegård, fåreklip eller æble pluk. I støbeskeen er at arrangere besøg på det lokale plejehjem.

122.jpg

Fysisk 

Grupperne er fordelt i stueetagen og på 1. salen. De mindste børn er i stueetagen, da det er mest hensigtsmæssigt, da man er tættest på soveskuret, da mange sover to lure og det er lettest for børnene og personalet og komme ind og ud på legepladsen. De største børn er på 1. salen og øver sig i at kravle op og ned af trappen.

Stuerne er indrettet med små legerum og der er plads til at børnene kan udfolde sig fysisk. Begge etagerne er indrettet med små rum, hvor rummene indbyder til forskellige lege, blandt andet køkkenrum, dukkerum, bil rum, læserum m.m. Vi laver rummene om alt efter hvad børnegruppen har behov for.

Vi har en stor legeplads, men den kan deles op hvis grupperne har behov for dette. På legepladsområdet bag ved huset har vi et stort græsareal med bakker, mens der på forsiden af huset er asfalt. Det giver os mulighed for at variere aktiviteterne f.eks. fysisk leg på bakken, tumle rundt på græsplænen, bil leg på asfalten, tegne med kridt, m.m. 

Vi har også en cirkusvogn placeret på forsiden af huset, som giver os et ekstra rum, hvis vi har behov for dette. 


Psykisk 

Et godt psykisk børnemiljø handler om, at have det godt med sig selv og med hinanden- både børn og voksne indbyrdes. Trivsel forudsætter et godt psykisk børnemiljø.

For at trives er det vigtigt at man føler sig mødt, forstået og rummet- at man er en del af fællesskabet og føler overskud til at give og modtage. Vores tilgang til børnene er anerkendende, og vi bruger gerne humor i mødet med børnene.


Æstetisk

Vi laver mange kreative aktiviteter - maler, tegner, klipper på forskellige materialer. Inden børnene får det med hjem, vil det blive hængt synligt op på stuen, hvor der kan blive skabt en dialog med børnene om, hvad de har lavet. Børnene er med til at indrette vores stuer med deres kreation og legerummene reflekterer, hvad børnene vil lege med nu og her, men bliver ændret, hvis børnene udviser nye interesser.