Rammer og indhold

Hvad siger loven?

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammer for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

​

I begge grupper holder vi morgensamling, hvor vi synger om, hvem der er kommet af børn og voksne. På skift vælger børnene hvilke sange, der skal synges. Der bliver skabt en dialog med børnene om, hvad børnene skal lave, samt om der er nogen børn som ikke er kommet i dag. Til fødselsdag bliver barnet centrum for morgensamlingen, vi råber hurra og synger fødselsdagssang og barnet vælger også en sang, vi skal synge. Nogle børn overrækker gave og kort, som alle har været med til at tegne. Der bliver skabt plads til, at børnene både selv og med lidt hjælp fra de voksne kan danne relationer gennem leg og aktiviteter.

 

Praksiseksempel:

Børnene løber derudaf på en græsmark. Lige pludselig falder Kaj! “Åh nej”, siger pædagogen. “Er der mon nogen som kan hjælpe Kaj?” “Ja” råber 2 børn i kor, og løber hen til Kaj. Sammen får de Kaj op og de fortsætter alle 3, hånd i hånd. 

 

Praksiseksempel:

De små børn elsker at være på tur, især når de kommer ned på græsset og kan løbe alle vegne. Pædagogen stopper op og spørger, om der er nogen, der har set Lise? Alba kigger rundt, rækker armene ud og signalerer; ved ikke. “Hmm, kan du hjælpe med at lede”, spørger pædagogen. Nogle andre børn kommer hen, pædagogen spørger, om de vil være med til at lede? De nikker og de går alle med. Pædagogen kalder, “Lise, hvor er du?” Nogle børn prøver at sige det samme-” Lise, Lise hvor du?” Pædagogen kigger bag en busk-” kom alle sammen” siger pædagogen. Børnene kommer hen og kigger, de peger og griner højt! “Ja der er Lise, hun gemte sig bag busken”, siger pædagogen. 

 

Praksiseksempel:

Kaj har fundet en pind- sprøjter med vand på en pædagog. “Ej” siger pædagogen, “jeg bliver helt våd”. Kaj siger,” min farfar er brandmand”. ”Nej hvor sejt” siger pædagogen! Albert kommer hen med en pind.” Kaj siger, der er ildebrand derovre. Skynd dig at slukke ildebranden, du kan tage Albert med” siger pædagogen. “Kom Albert “siger Kaj, han tager sin løbecykel og cykler hen og sprøjter med vand. Albert følger med. 

 

Kaj har derhjemme set brandmand Sam, og hans farfar er brandmand. På hans eget initiativ, leger han brandmand i vuggestuen. Pædagogen prøver at inddrage nogle af børnene, så de kan danne relationer sammen. Nu er det alle børnene, der render rundt og slukker ildebrande, nogle mere end andre. Det har skabt et fællesskab i gruppen, hvor alle ser hinanden og ved hjælp af pædagogen bliver legen så småt udvidet.

Hvad siger loven?                                                                                                                                         

Legen har en værdig i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

​

Leg er grundlæggende for børn, for at de kan lege sig ind i vores store verden med mange forskellige kontekster. I legen udforsker og eksperimenterer børnene alene og sammen med andre, de leger for at lege og for at være en del af fællesskabet. Legen har altid et formål, nemlig at lege og vi skal, så meget det er muligt i vores pædagogiske praksis beskytte legene. Når vi følger børnenes lege, får vi en vigtig viden om, hvad børnenes interesser er, som vi kan følge op på ved at skabe legemiljøer som giver børnene mulighed for at kunne udfolde legen endnu mere. Vi støtter børnene i legene, da der er mange kontekster som børnene skal lære at afkode og indgå i. Hvordan kommer man bedst ind i en leg, hvordan får barnet sagt nej på en god måde, vente på hinanden, kode de andres følelser, f.eks. ”hvorfor bliver han sur, når jeg tager det ud af hans hånd, det var jo min!!” eller ”hvorfor må jeg ikke skubbe, nu hvor han har taget min dukke!!” legeredskab kan gå på tur, der er mange ting som børnene skal lære og forholde sig til. Legene er et erfaringsrum for børnene, og i Solstrålen giver vi børnene mulighed for selv og med hjælp fra os at komme ind i en leg eller starte en leg. Hos Putlingerne kopierer de meget hinanden, f.eks. hvis der er en, der står og leger han tager vand i en kop, kommer der en hen og gør det samme. Eller hvis der er en som leger med traktor, kommer der ligeledes et barn med et køretøj eller meget insisterende vil lege lige med den traktor som barnet leger med. Hos Badutlingerne udvikles legen. De kigger stadig meget efter hinanden og leger ofte parallellege. Af og til udvikles legene til små rollelege, der initieres og udvikles af børnene selv. 

 

Praksiseksempel:

En favoritleg hos Badutlingerne er at lege læge leg. Det er en selvbestaltet leg- den leges mange gange hen over ugerne, og børnene leger og finder selv på uden voksenindblanding. På skift er børnene “syge” og lægger sig på den blå måne- eller ved megen sygdom også i en rød trækvogn. Patienten ligger helt stille, mens de andre børn agerer sygeplejerske og læge og behandler med alt fra nus i håret, navlepillen, fodmassage, tæpper, medicin, plaster, sav og grydelapper fordelt ud på patientens ben. Når behandlingen har varet længe nok- springer barnet frejdigt op, og en ny patient kan indtage pladsen. Næsten alle Badutlinger er aktører i denne leg, og de er gode til at afkode hinanden.

​

Vi er meget opmærksomme på hvordan legen udfolder sig, om vi skal hjælpe meget eller kun støtte lidt. Vi kan vælge at være ’bag ved legen’, hvor vi beskytter legen, så der ikke kommer afbrydelser, være i rummet hvor legen foregår, så vi er tilrådelighed hvis der er behov for det. Vi kan også vælge at være ved ’siden af legen’ og guide børnene, at de voksne er med på legen og børnenes præmisser f.eks. hvis den voksne skal lege hund, så er man en hund og man begynder ikke at styre legen.  Hvis legen er ved at gå i stå, kan man give legen et nyt perspektiv, ideer eller materiale, så legen kan fortsætte. Vi kan også vælge at gå foran og rammesætte legen, så det er hele børnegruppen vi styrker i forhold til fællesskabet hvor alle kan være med. Vi bygger på af børnenes legeviden igennem pædagogiske aktiviteter, så de kan få øjnene op for nye legemuligheder og nye relationer mellem børnene.

Hvad siger loven?

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

 

I vores pædagogiske praksis, inddrager vi børnene så meget det er muligt i den daglige gang på stuerne. Vi har børnene i vores perspektiv når vi skal sætte rammen om et godt, trygt og lærerigt læringsmiljø

Der er mange læringsmiljøer i vores praksis i løbet af dagen, som børnene skal forholde sig til. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvad børnenes perspektiv er, da de er med til at skabe disse læringsmiljøer. De kan vise eller fortælle os hvad der optager dem lige nu som kan sætte rammen for planlagte pædagogiske aktiviteter, børneinitierede lege eller vores rutiner. Gennem vores mange aktiviteter, både planlagte og ikke planlagte, gør vi børnene nysgerrige, vi inspirerede dem til nye lege, vi eksperimenterer med forskellige materialer, som kan gøre børnene nysgerrige. Alt det tilsammen håber vi giver børnene lyst til at være med, tage ved lære og at de opsøger det og gerne vil lære mere.

Vi følger børnenes spor i deres lege og ser om de har brug for mere legeviden, der kan udvikle deres lege, så det ikke altid er de samme lege som går i stå det samme sted, men at vi er med til at rykke dem, så de bliver nysgerrige på deres egne lege, materialer, sociale, sproglige og emotionelle kompetencer.

Vores læringsrum er vores pædagogiske praksis, men det er også udelivet på legepladsen, ture i vores børnebusser, forskellige steder vi besøger i nærmiljøet.

Hvad siger loven?

Det at være barn har en værdig i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.
 

I vores 2 grupper er det vigtigt, at vi får skabt trygge rammer, så barnet får ro til at kunne udvikle sig og lære. Alle børn har en unik fortælling og det er vigtigt for os at de bliver anerkendt, for den de er.
 

En forælder kommer ind i Solstrålen og skal aflevere sit barn. ”Godmorgen” siger pædagogen og kommer dem i møde. ”Har I haft en god morgen/ weekend?”
 

Starten på dagen bliver forældrene mødt af det pædagogiske personale, da vi spørger ind til hvordan barnet har haft det. Vi er nysgerrige på hvordan barnet har og om der er noget vi skal være opmærksomme på for at imødekomme barnets oplevelser og følelser. Barnet bliver mødt af en voksen, dom giver oplevelsen betydning for barnet og vil indgå i et anerkendende miljø, hvor barnet vil føle sig set og hørt. Hvis nogen har brug for en krammer, får børnene det. Hvis nogen har brug for en kildetur, får man det. Ved at vi giver børnene nærvær, omsorg og tryghed, vil børnene føle sig trygge til at lære og udvikle sig med hjælp og støtte fra os.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

 

Det pædagogiske læringsmiljø etableres henover hele dagen i leg, planlagte voksenstyrede aktiviteter, spontant, i børneinitierede aktiviteter og gennem de daglige rutiner. Personalet kan med indretning, opdeling af børnegrupperne, rammesætning og planlægning af aktiviteter og rutiner skabe et læringsmiljø for børnene, der starter i det øjeblik de træder ind ad døren om morgenen og varer til de forlader institutionen igen om eftermiddagen. Det pædagogiske personale observerer og reflekterer løbende over de læringsmiljøer, Solstrålen rummer.

Leg:

Det pædagogiske personale kan støtte barnets leg ved at etablere f.eks. et køkkenmiljø med komfur, håndvask, borde, stole, legemad og service. Den voksne kan demonstrere hvordan kagen bages i ovnen eller hvordan der hældes vand i og drikkes af koppen. Den voksne kan sætte ord på og sige “åh, jeg er tørstig. Vil du lave en kop kaffe til mig?” og give børnene redskaber til hvordan de kan udvikle legen. Når barnets lege-evner udvikles, kan det selv 

lave mad i ovnen, dække bord og have de andre børn som deltagere i legen. I legen opbygger barnet relationer og træner den sociale forståelse. 

Planlagte voksenstyrede aktiviteter:

I Solstrålen foregår de fleste voksenstyrede aktiviteter i tidsrummet 9-11, hvor børnene som regel er i deres aldersopdelte grupper. Resten af dagen etableres også voksenstyrede mindre aktiviteter, som børnene kan deltage i af lyst og interesse og gå til og fra.

 En planlagt voksenstyret aktivitet er dialogisk læsning. Aktiviteten er en øvelse i at kunne sidde på en pude og lytte og deltage i en historie. Her øves at sidde, så alle kan se at lytte til det hinanden siger, nogle gange vente på tur med selv at fortælle eller få lov til at bruge rekvisitterne til historien og øve sig i sproglige elementer som ordforråd, fortælling og genfortælling.

 En anden voksenstyret aktivitet er maling af fastelavnsmasker. Børnene vælger hvilken maske, de vil male og med hvilke farver. Der snakkes om, hvad masken forestiller; en løve! og hvad barnet forbinder med løven. Malingen af masken giver barnet mulighed for at lære om farver og blanding af farver, konsistens og øve håndkoordination, når pensel, rulle eller hånd fordeler malingen rundt på masken. Bagefter hænges masken til tørre, og senere på dagen snakker vi om, hvem der har malet hvilken maske? Når masken er tør, kan barnet prøve masken på, og være “væk” og komme frem igen- og det kan være udgangspunkt for at tale mere om løven; hvad mon den siger? og synge “kan du gætte hvem jeg er”

 I ydertidspunkterne på dagen etablerer de voksne aktiviteter som at male med kridt på legepladsen, puslespil eller faldskærmsleg.

Spontant:

Der opstår et spontant læringsmiljø omkring en pludselig fascination af fundet af en edderkop, der har bygget sit spind i vinduet. Børnene samler sig omkring edderkoppen, den kravler fra hånd til hånd- vi tæller dens ben, kigger om den har fanget noget i sit fine spind og sætter den til sidst ud på sålbænken- så den kan kravle op af muren igen.

Børneinitierede aktiviteter: 

Lege som børnene selv igangsætter, og hvor rammerne ikke er sat af den voksne.

Aktiviteter der laves alene eller hvor de andre børn eller voksne inviteres med.

To børn vender et skummodul på hovedet og bruger det som båd, de gynger på skummodulet og skiftes til at trække det hen over gulvet. En gang imellem falder de af og bliver “våde”. De løber hen til den voksne og forklarer, at de er helt våde. Den voksne tager en “usynlig” hårtørrer og tørrer børnene med.

De daglige rutiner:

Genkendelige rutiner er en uundværlig del af hverdagen - det giver tryghed med faste holdepunkter i hverdagen. For de helt små Solstråler kan der etableres et læringsmiljø omkring at blive afleveret om morgenen- lære at vinke farvel og bagefter finde på noget eller nogen at lege med.

Senere er der genkendelige rutiner omkring skiftning, håndvask, måltider og putning.

Når børnene får skiftet ble, deltager de i det omfang de kan med på- og afklædning, hive bleen af, putte den i skraldespanden, gå på wc, finde en ny ble, håndvask etc. God øvelse af motorisk planlægning, “renlighed” og selvhjulpenhed. 

Ved måltiderne hjælper børnene med borddækning, en øvelse for de mindste i at kunne navigere rundt mellem bordene og lære, hvad de andre børn hedder, for de ældre at kende og benævne farverne på de andre børns kopper/tallerkener, og for børnene ved bordene at lære at vente, mens der deles ud- og lære at udskyde deres behov for mad til efter borddækning og måltidssang. Ved frokosten vælger børnene mad fra fade og skåle med forskelligt pålæg og grønt.